JC: Reasons for Hospitalization Among Emergency Department Patients With Syncope

Læsetid: 4 min.

Acad Emerg Med Link til artiklen (open access)

 

Baggrund

Syncope er et hyppigt symptom blandt patienterne i akutmodtagelsen. En forståelse af risikofaktorer og årsager er essentielt for den differentialdiagnostiske tankegang.

 

Forskningsspørgsmål

Deskriptivt beskrive synkopepatienter uden alvorlige hændelser. Herunder klarlægge årsager til indlæggelse samt opfølgning efter udskrivelse.

 

Primære endemål

Årsager til synkope hos patienter der henvender sig i modtagelsen og som indlægges.

 

 Sekundære endemål

30 dages incidens af alvorlig hændelse (defineret i artiklen).

 

Design

Prospektivt multicenter kohortestudie

 

Vigtigste inklusionskriterier

  • Synkope inden for de sidste 24 timer
  • Voksen (> 16 år)

 

Vigtigste eksklusionskriterier

  • Vedvarende ændring i bevidsthed
  • > 5 min. bevidstløshed
  • Nærsynkoper
  • Forgiftning
  • Tidligere inklusioner
  • Alvorlig hændelse præhospitalt eller under opholdet i modtagelsen

 

Resultater

  • 4064 opfylder inklusionskriterierne
  • 3255 udskrevet fra modtagelsen, opfølgningsdata på 3020 (92,8 %). Heraf havde 75 (2,5 %) i løbet af den næste måned en alvorlig hændelse. Af disse var 49 kardielle (35 arytmier, 8 relateret til strukturel hjertesygdom, 6 AMI’er og 5 dødsfald hvor hjertesygdom var den mistænkte årsag) og 21 ikke kardielle (5 større blødninger, 4 lungeembolier og 12 øvrige episoder angivet som alvorlige).
  • 301 udskrevet efter konference med andet speciale end akutmedicin, opfølgningsdata på 293 (97,3 %). Heraf havde 10 (3,4%) i løbet af den næste måned en alvorlig hændelse.
  • 299 indlagt, opfølgningsdata på 296 (99%). Heraf havde 76 (25,4 %) en alvorlig hændelse (65 inhospitalt og 11 uden for hospitalet).
  • Mistanke om kardiel sygdom var den hyppigste årsag til indlæggelse.

 

Hvad er godt?

  • Multicenterstudie, spredt over flere geografiske områder.
  • Relativ stor population inkluderet.
  • Der er gjort et stort arbejde med at følge op på patienterne hvilket afspejler sig i, at der kun mangler opfølgning på ca. 6 %.
  • Detaljeret beskrivelse af den inkluderede population.
  • Man har forsøgt at inkludere alle patienter uanset tid på døgnet og tilstedeværelse af de forskningsansvarlige.

 

Hvad er knap så godt?

  • 1852 patienter, der opfyldte inklusionskriterierne er ikke blevet inkluderet, grundet travlhed eller andre årsager. Her er grobund for betydende selektionsbias.
  • Der beskrives ikke, hvordan personalet er blevet instrueret forud for studiet.
  • Det ligger indforstået i artiklen, at de alvorlige hændelser, der opstår i 30 dages opfølgningsforløbet, er relateret til synkoperne, hvilket nok er at generaliserer udover hvad artiklen egentlig kan underbygge.
  • Der mangler en beskrivelse af visitations og akutsystemet i studiet. Dette gør en sammenligning med lokale forhold vanskelig.
  • Resultaterne er unødigt kompliceret registreret, hvilket gør læsningen forvirrende.

 

Klinisk konsekvens

Samlet set viser studiet, at kardielle årsager er den primære årsag til indlæggelse og konference med andre specialer. Dog er de ikke-kardielle årsager stadig mange, hvorfor bred differentialdiagnostisk tankegang er vigtigt.

Desuden tyder studiet på, at vi er gode til at indlægge de rigtigt syge patienter (25 % alvorlige hændelser under og efter indlæggelse). Da studiet ikke beskriver, om der foretages nogen behandling på de indlagte, der kunne tænkes at mindske deres risiko for en alvorlig hændelse efterfølgende, kan vi ikke med sikkerhed sige, om de resterende 75 % er overflødige indlæggelser. Dog må man formode (som artiklen også konkludere), at et effektivt screeningsredskab ville kunne mindske antallet af indlæggelser, og muligvis også opdage nogle af de udskrevne patienter, der får alvorlige hændelser efterfølgende. Flere af de indlagte patienter har ganske lang indlæggelsestid, hvilket måske kunne nedbringes, hvis man kunne benytte hejmme overvågning tidligere (Holter, looprecorder, etc.). Dog er systemet ikke beskrevet, så igen er det svært at perspektivere til danske forhold.

 

 

 Peer review af:
Larshan Perinpam, Hoveduddannelseslæge i Akutmedicin,
Akutafdelingen Herning, HEV.

About Anders Jørgensen

Anders Jørgensen er aktuelt hoveduddannelseslæge i Akutmedicin, igang med sit 4. år. ved Akutafdelingen Herning, Hospitalsenheden Vest, Danmark.

Author

Anders Jørgensen er aktuelt hoveduddannelseslæge i Akutmedicin, igang med sit 4. år. ved Akutafdelingen Herning, Hospitalsenheden Vest, Danmark.

Leave a Reply

avatar
  Subscribe  
Notify of