I – Kompetencetræning i symptomer

Læsetid: 4 min.
Kompetance oversigt

Arbejdsgruppen vil fremhæve muligheden for at introduktionslæger kan få mulighed for at kompetencetræne de kompetencer der skal godkendes under introduktionsuddannelsen. Muligheden for kompetencetræning i symptomer kan erstatte og/eller supplere samtaler med vejleder.

 

Målgruppe:

  • Læger i introduktionsstilling i Akutmedicin.
  • Andre HU læger kan deltage såfremt muligt.

 

Mål:

  • Målet med kompetencetræning vil være at få gennemgået symptomerne i introuddannelsen for Akutmedicin i plenum med udgangspunkt i reelle cases og herefter en diskussion om emnet i generelhed samt vigtigste differentialdiagnoser der skal udelukkes ved hvert symptom. Herved ønskes opnås en større dybdegående akademisk diskussion af de enkelte symptomer.

 

Materiale:

  • Hver introlæge medbringer 1-2 cases/journaler til hver af de programsatte symptomer/sygdomsmanifestationer (tabel 1). Tabel 1 udgør en oversigt til inspiration til diskussion ud fra symptomer og mulige differentialdiagnoser (tabellen er fortsat under udarbejdelse af arbejdsgruppen).
  • 3-6 patientcases udvælges til at kunne belyse dagens emneblok. Således er rigtige patientcases udgangspunktet for undervisningen.

 

Udførelse:

  • Arbejdsgruppen anbefaler at man tilpasser modellen til ens egen afdeling. Derudover anbefales at tovholderen eller underviseren har en akutmedicinsk baggrund, da den brede akutmedicinske tilgang er essentiel for tilgangen til symptomet.
  • Arbejdsgruppen har forneden forsøgt at udarbejde en rettesnor til undervisningsseancen. Det står dog frit for afdelingen at tilgå emnet efter egen præference, da det også afhænger af det enkelte symptom.
  1. Start med generel præsentation om emnet fra tovholder
  2. Gennemgå i plenum differentielle diagnoser til symptomet.
  3. Inddrag og perspektivere de enkelte differentieldiagnoser til de konkrete patientcases som er medbragt.
  4. Sørg for fokus på patofysiologi bag symptomet – vores erfaring er en gennemgang af dette område medfører nemmere at kunne huske differentialdiagnoser.
  5. Diskuter paraklinisk udredning for de enkelte differentialdiagnoser, herunder risici forbundet med disse, patientgener og omkostninger, sammenholdt med differentialdiagnosens hyppighed og alvorlighed.
  6. Afslut med ”don’t miss diagnosis” indenfor symptomet.

 

Tidspunkt:

  • Afholdes fem gange årligt med 1,5-2 timers varighed, hvor der gennemgås to til tre symptomer som er samlet jf. nedenstående skema.
  • I akutafdelingen kunne morgentimerne være en fordel før patientflowet for alvor starter på dagen.

 

Tovholdere og godkendelse af kompetencer:

  • Én HU-læge i Akutmedicin eller tilsvarende bør være ordstyren på dagens diskussion.
  • Én til to HU læger samt én speciallæge tilstede som løbende evaluerer de enkelte uddannelsessøgendes indsats/bidrag efter gennemgang af hvert symptom. Dvs. hvis de uddannelsessøgende fremstår kompetente indenfor pågældende emneområde (i forhold til introduktionsuddannelsens målbeskrivelse) kan kompetencen godkendes i logbogen.
  • Ved fravær fra evalueringen, da må delkompetencen/kompetencerne gennemgås som vanligt sammen med hovedvejleder på et andet tidspunkt.

Kompetencetræning i symptomer060319

Download oversigten ovenfor