JC – Straight leg elevation to rule out pelvic injury

Læsetid: 4 min.

Injury, Int. J. Care Injured 49 (2018) 279–283 ( Link til abstrakt)

Baggrund

Bækkenfraktur er en potentielt alvorlig tilstand med mulige livs- og førlighedstruende komplikationer. Den vanlige undersøgelsesform med bækkenrøntgen eller CT udsætter patienterne for stråler og tager nogle steder længere tid at få gennemført. En klinisk test, til hurtigt at udelukke bækkenfrakturer er derfor af interesse i akutmodtagelsen ved modtagning af traumepatienter.

 

Forskningsspørgsmål

Kan smertefrit og aktivt benløft på strakt ben bruges til at udelukke bækkenfraktur?

Design

Prospektivt singlecenter kohortestudie. Convenience inklusion (inklusion afhængig af om man havde tid og overskud til det).

 

Vigtigste inklusionskriterier

  • Relevant stumpt traume & Røntgen af pelvis i skadesforløbet.
  • Patienter med ovenstående som der ikke blev kaldt traumekald på.

 

Vigtigste eksklusionskriterier

  • Alder 15 år eller mindre.
  • GCS < 13.
  • Skader mod benet, der kunne forhindre benløft.
  • Rygskader med sensoriske eller motoriske udfald.

 

Resultater

  • 367 rekrutterede.
  • 31 ekskluderede pga. distale benskader.
  • Herefter ekskluderet 8 pga. manglende røntgen i forløbet.
  • Samlet inklusion af 328 personer.
  • De endelige resultater er vist i nedenstående tabel, fra artiklen. Henholdsvis rådata og deres beregnede værdier.

 

Hvad er godt?

  • Let gennemskueligt design, der gør undersøgelsen reproducerbar.
  • Prospektivt studie, hvilket nedsætter antallet af ukendte confounders og vi kan indsamle den type data vi ønsker i forhold til studiet modsat Retrospektivt hvor der kan mangle data.
  • Klart beskrivelse af, hvad man undersøger og hvad man bruger som kontrol (bækkenrøntgen).
  • En nem og god idé som hurtigt vil kunne implementeres i ens daglig rutiner uden det store arbejde.

Hvad er knap så godt?

  • Kun 1 center er inkluderet i studiet.
  • Meget vagt beskrevet inklusion, hvor vi ikke ved noget om, hvor mange patienter der egentlig var egnede til inklusion (Antallet af screenede) . Vi kender heller ikke inklusionsperioden eller det personale der inkluderer patienterne.
  • Der bruges meget energi på at beskrive en subgruppe af patienter (GCS 15, ingen smertestillende før undersøgelsen) Dette hæver ganske vist den negative prediktive værdi til 100 %, men har også karakter af retroperspektivt resultatforbedring.
  • Studiet opnår ikke tilstrækkeligt inkluderede til at opfylde deres egen powerberegning.
  • Convenience inklusion.
  • Flere af de ting der måles på er svære at kvantificerer. F.eks. er det svært at definerer, hvad et helt smertefrit benløft dækker over. Ligesom der kan være nogle interobservationelle forskelle på om patienten har en GCS på 13 eller 14.

 

Klinisk konsekvens

Et interessant studie, der tager fat i bedside diagnostik, som et redskab i akutafdelingen. Det er jo spændende, at de opnår en negativ prædiktiv værdi på 98,57 % med en meget simpel og fuldstændig omkostningsfri test. Studiet er dog for lille (har ikke engang inkluderet det, som power beregningen forudsatte) og inklusionen er for dårligt beskrevet, til at vi bare kan fjerne bækkenrøntgen/CT fra traumemodtagelserne. Desuden er det en ganske snæver subgruppe af patienter, studiet er udført på, så under alle omstændigheder vil der være en stor gruppe af patienter, som undersøgelsen ikke er testet på.

Når alt det er sagt, er det en gratis undersøgelse med minimal risiko for patienten. Der foretages ikke noget invasivt, og der er ikke nogen stråling man skal tage højde for. Den er derfor nem at udfører og resultatet kan så bruges i den generelle vurdering af patienten, selvom den selvstændigt fortsat er for uprøvet, til alene at kunne udelukke bækkenfraktur.

Men en interessant idé der bestemt bør testes i et større setting og en bredere gruppe af patienter.

 

 

Peer review af:
Larshan Perinpam, Hoveduddannelseslæge i Akutmedicin,
Akutafdelingen Herning, HEV.

About Anders Jørgensen

Anders Jørgensen er aktuelt hoveduddannelseslæge i Akutmedicin, igang med sit 4. år. ved Akutafdelingen Herning, Hospitalsenheden Vest, Danmark.

Author

Anders Jørgensen er aktuelt hoveduddannelseslæge i Akutmedicin, igang med sit 4. år. ved Akutafdelingen Herning, Hospitalsenheden Vest, Danmark.

Leave a Reply

avatar
  Subscribe  
Notify of